Supervision

Vi tilbyder supervision til psykologer, præster, læger, sygeplejersker, psykoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeuter og andre faggrupper samt palliative teams, sorggruppeledere og hospitalsafdelinger.

Supervision er et vigtigt professionsredskab. I supervisionen arbejder vi med de sager, som I gerne vil blive klogere på eller forstå bedre. Det kan også være, at I har lyst til at øge jeres metodemæssige kompetencer eller træne bestemte værktøjer inden for fx sorgterapi, eksistentiel terapi, kropspsykoterapi, palliativ indsats eller sundhedspsykologi.

Men supervisionen handler ikke kun om læringsmål og professionsudvikling. Den kan også handle om personlig udvikling, at have et rum til at reflektere over egne reaktioner eller egen integritet og professionel stil, og hvordan man benytter en solid faglighed på en kompetent og kærlig måde. Supervisionen byder også på et fællesskab sammen med kolleger, fordi historierne fra hverdagen fylder eller til tider giver omsorgstræthed. Rummet giver plads til fordybet nærvær, til fælles overvejelser, til at være i tvivl og til at turde tro på sig selv.

Supervisionen kan foregå individuelt eller i gruppe.

Hvis du er psykolog kan du benytte supervisionen til din specialistuddannelse i psykoterapi.
Aarhus, Denmark
Tlf: + 45 61144884
Email: sorgcenter@protonmail.com
CVR 43641425